Båden

Klubben har en 15 fods (4,70 m) glasfiber jolle med en 20 hk Honda firtakt påhængsmotor, som står på en bådtrailer, lige til at hægte på og køre.
Ud over båd og motor medfølger, kompas, benzindunk, anker og ankertov, årer og 4 stk. redningsveste.
Alt er efterset og i orden, når du modtager det.

Det er gratis at låne bådsættet, men det er kun medlemmer, der kan låne det.
Du er som medlem og låner af båden, velkommen til at tage ikke medlemmer med på turen
Båden kan lånes for en dag eller en weekend, men du skal senest dagen før kontakte.

Flemming Trier Klavsen
Vinkelvej 94
8800 Viborg.
tlf. 4160 3904.
Mail: flemming.klavsen@gmail.com

Du er som låner, ansvarlig for at bådsættet transporteres efter en bil, der lovligt kan køre med bådtraileren og at lys m.m. virker.
Lastet har det en totalvægt på ca 300 kg.

Båden skal afleveres rengjort og uden fejl og mangler og du er ansvarlig for evt. skader, du laver på båden, fx ødelagt skrue.
Båden udleveres med tom benzin- og reservedunk og afleveres på samme måde.

Du skal give besked om tekniske eller driftsmæssige problemer, der måtte være opstået under turen, når du afleverer den.

Du kan bruge båden til en fisketur eller blot en hyggelig sejltur en sommerdag.
Hvor bestemmer du, men måske Viborg søerne, Randersfjord, Mariager fjord, Skive fjord, Virksund, Hjarbæk fjord eller et helt andet sted.
Der kan i foråret fanges sild og senere måske dørges en hornfisk inde på det lave vand, – måske endda en tur efter de flade?

Klubben ønsker dig en god tur